Designbrief:
Vi vil designe en oplevelses-baseret, multi-sensorisk platform til udforskelse af smagsnuancer i blandt andet ost.
Undersøgelsesspørgsmål:
I hvilken grad påvirker et valgt designmateriales modalitet (f.eks. om det er fysisk eller computationelt) udviklingen af et design space i en relativt kortvarig designproces? Dette med særligt fokus på det digitale materiales understøttelse af kopiering og lagring vs. det fysiske materiales fordring af joint epistemic action.
- Digital design space tool (Cavi) vs et fysisk alternativ (ex post-its under case-competition https://fluxomega.blogspot.dk/2017/10/case-competition-undersgelsessprgsmal.html)
- Sammenligning - pros & cons. Tid er en faktor
- Proces: vi vil i denne opgave anvende fysiske materialer i udviklingen af vores design space, og herefter transkribere dem til det digitale design space tool. Dermed undgår vi at copy-paste fra tidligere indlæg i det digitale værktøj, og gør denne dokumentationsproces mere tilgængelig for gruppen som helhed.
- Argument: Ved at skabe en situation, hvor vi både kommer til at være handlings-orienteret engageret i at benytte både fysiske og digitale materialer, gør vi os selv bevidste om det, der sker -- og hvordan det evt kan forklares. Vi skaber altså en situation hvor vi som designere bliver ‘tvunget’ til at forholde os til både det fysiske og det digitale materiales egenskaber.
- Konkret kommentar til brugen af design space tool: Dét at definere og formulere statusopdateringer i design space dokumentation er i sig selv en forhandling mellem gruppemedlemmernes forskellige forståelser af et procesforløb. Hvad er der sket? Hvem formulerer det? Og har det valgte værktøj indflydelse på forhandlingen om den valgte definition? (det digital materiale opfordrer til at ét gruppemedlem udfylder det. Med integrationen af fysiske materialer (se ovenfor) kunne man forestille sig at det digital materiale bliver mere fælles)
- Reducing and relating (Dix) - ved at koncentrere store mængder data, kan vi bedre analysere designprocessen, skabe sammenhæng og kombinere flere aspekter. Man kan argumentere for at design space tool er en måde at gøre dette.
Erfaringer med Design Space tool fra hackathon
- Under brugen af design space tool oplevede vi, at værktøjet gjorde os dovne. Det er nemt at copy-paste fra en opdatering til den næste og undlade at forholde sig reflekteret til det, der ikke har ændret sig så meget. Blot det at copy-paste føles som en præstation i sig selv. Det er for nemt ikke at gøre noget.
- Spredelagen-formatet gør det også ukonkret, ift hvilke felter, der står i forhold til andre, og hvilken relation disse har.
- Svært at ‘flytte rundt’ på enkelte aspekter, som man f.eks. ofte gør med sticky notes.
- Det opfordrer heller ikke til detaljerede sætningskonstruktioner, giver ikke mulighed for at tegne eller skitsere, etc.
- Svært at eksternalisere designidéer.
Teori
- Nicolai Brodersen Hansen and Peter Dalsgaard. 2012. The productive role of material design artefacts in participatory design events. In Proceedings of the 7th Nordic Conference on Human-Computer Interaction: Making Sense Through Design (NordiCHI '12). ACM, New York, NY, USA, 665-674.
- papir fungerer godt, især når det skal gå stærkt
- Bjørndahl, Johanne Stege, Riccardo Fusaroli, Svend Østergaard, and Kristian Tylén. 2014. Thinking together with material representations: Joint epistemic actions in creative problem solving. Cognitive Semiotics 7 (1): 103-123.
- De fysiske materialer lægger op til joint epistemic action, fordi de eksisterer i et ‘fælles rum’. Digitale materialer eksisterer ofte i et ‘privat’ rum (computeren er rettet mod én person som interagerende agent). Vi oplevede, at det digital materiale i praksis lagde op til, at ét gruppemedlem udformede skemaet, mens de andre var beskæftigede med andre ting -- og gik til/fra skemaet.
- Kyng, M. (1995). Making representations work. Communications of the ACM, 38(9), 46-55.
- Materialer betyder meget for, hvordan personen opfatter interaktionsmulighederne -- f.eks. hvordan/om flere mennesker kan interagere med et materiale, og vigtigheden af at forstå. hvordan de repræsentationer der arbejdes med i en given designproces, anvendes.
- Kapitel 1,2, 5 i Schon, Donald. "The reflective practitioner." (1983)
- Den refleksive samtale med materialet bliver ikke understøttet når materialet lægger op til blot at kopiere, ikke at ændre/genskabe
- Dix, Alan; Gongora, Layda (2011) Externalisation and design
Timeline:
Timeline:
• Fremlæggelse af designbrief, undersøgelsesspørgsmål, samt plan for projektet
(13. november)
• Etnografisk undersøgelse baseret på eksisterende viden
• Ide-generering 1
• Co-design session
• Ide-generering 2
• Gruppevejledning (20. november)
• Creuna besøg ( 21. november)
• Afrapportering (27. november)