Business Canvas Model
Koncept
I forbindelse med Stationstorvet (https://www.facebook.com/stationstorvetry/) som er ved at blive bygget i Ry, ønsker vi at lave et tillæg bestående af en mobil vogn ejet af Kvickly. Lokale, både private, organisationer og virksomheder skal kunne leje sig ind i vognen gratis, hvorfra de kan sælge mad. Ingredienserne til maden skal kunne købes til indkøbspris i Kvickly, mens indtægterne udelukkende går til virksomheden som har booket sig ind. Det skal ikke være tydeligt at Kvickly er ejeren, da vi gerne vil væk fra Kvicklys monopol i byen. Vi henvender os til idealisterne, børnefamilierne som gerne vil gøre madoplevelsen nem og bekvem, og samtidig have en merværdi ud af oplevelsen og gøre det til en udflugt. I forbindelse med madkøbet, får kunden udleveret en kupon som de kan tage med i Kvickly hvor der er en særligt indrettet køler med alle de varer som er inkluderet i retten. Her kan kunden bare "hive ned" fra hylderne. Desuden skal der være en rabatkupon og et link til samme indkøbsliste og opskrift på Osuma. Derved skaber vi både en værdi for kunden, lokalsamfundet og kvickly (både monetært, brandingsmæssigt og emotionelt).