Med udgangspunkt i Olesen og Halskov (2017) artikel Four Key Factors in Design Judgement at a Hackathon, ønsker vi at undersøge om der er nogle af de nævnte faktorer (format, materialer, domæneviden og teknisk viden) der påvirker flere aspekter af design spacet end andre.
- Hvordan kan brugen af Design Space værktøjet være med til at tydeliggøre og fremme forståelsen for de fire faktorer i designprocessen.
- Kan man tale om en femte designfaktor, hvor interessenter og andre stakeholders er med til at påvirke designprocessen.
- I en komparativ analyse af hhv. Case Competition og Hackathon, kan vi pinpointe hvilke faktorer der har haft størst indflydelse for vores designprocesser.
Besvarelse af spørgsmål 1:
Design space-værktøjet har været med til at ydeliggøre processens fremgang og skabe overblik over hele forløbet. Derudover har det også været med til at tydeliggøre, hvordan de fire faktorer (the hackathon format, tools and materials, domain knowledge og technical knowledge) har spillet ind i processen.
I forbindelse med designprocessen kan man se ud fra design space-værktøjet, at der løbende blev ændret i tilgange og prioritering i forhold til, hvilke ressourcer og kompetencer, der var til rådighed i forhold til det format, som der blev arbejdet under.
Besvarelse af spørgsmål 2:
I forhold til at der er en stakeholder, der har en forventning eller krav til det endelige resultat, kan dette gå ind og påvirke, hvordan designprocessen udvikler sig. Da man kan antage, at de i sidste ende også har en vis interesse i slutresultatet. Her skal der tænkes på blandt andet: kan det sælges? Passer det til virksomhedens eksisterende brand, eller hvor de ønsker at bevæge sig hen i fremtiden?
Dette kan i en vis form være med til at påvirke processen og de tanker, som bliver lagt i idéudviklingen og udarbejdelsen af det endelige produkt, da der skal tages højde for de nævnte spørgsmål.
Besvarelse af spørgsmål 3:
Tidsrammen fra de 24 timer til 48 timer har været en væsentlig faktor i forhold til ekkeftiviteten og beslutningsprocesserne undervej. Vi oplevede at beslutningsprocessen under de 48 timer har været mere langtrukket end under de 24 timer. Det kan skyldes, at vi har haft en følelse af, at vi har haft FOR god tid til Hackathonet.
Casene var forskelligt fra hinanden på den måde at vi ved CC fik udleveret en specifik problemstilling som vi kunne arbejde udfra, hvor vi under Hackathonet fik udleveret et problemfelt, som gjorde mulighederne endnu større og endnu bredere.
Ved CC var der intet krav om en fysisk prototype. hvorimod der til Hackathon blev opstillet et krav om proof of concept- vi formoder at Hackathonet kunne tillade sig at stilledette krav, da tidshorisonten har været fordoblet. Heraf erfarede vi også at det var en god idé at have fastlagt sig på et koncept så tidligt i fasen, som muligt, for derefter at kunne påbegynde det tekniske arbejde vedrørende den fysiske prototype. På trods af at det ikke var noget krav at udarbejde en prototype under CC, valgte vi at lave en prototype.
Arbejdsprocessen har for CC og Hackathon har været ens; Forstå casen, empirisk dataindsamling, idégenerering, fastsættelse af koncept og udvikling af prototype.